Hunde, der jager og hunde, der hyrder - dagens oplevelse

Der er meget snak om hyrdehunde, der hyrder alt fra joggere til cykler, børn og biler, selv om de ikke skal. Som oftest er det Border Collier, der må stå for skud. De fleste af dem er vældig disponerede for at hyrde, en adfærd, som mange ejere har svært ved at tyde og derfor alt for sent opdager, at de har tændt for lunten.

Jagthunde, der jager alt der rører sig, er der derimod ikke så meget fokus på.

Dagens gåtur var i mit eget lokalområde. Jeg var nysgerrig på den nye gymnasiebygning, som tilsyneladende aldrig rigtig bliver færdig. Så Hampus og jeg gik en tur derop. På vej rundt om gymnasiet så vi pludselig en hund, der tog stand. Hunden lignede en langhåret Hønsehund eller Münsterländer-type. Ejeren kunne jeg ikke se, men hunden var fuldstændig fikseret på noget inde i buskadset. Jeg gav Hampus line på og gik videre. Da jeg kom lidt længere frem, fik jeg øje på ejeren, der ikke lige havde blikket på sin hund eller andet i omgivelserne, og derfor heller ikke opdagede Hampus, før han begyndte at pibe ivrigt. Hundeejeren slentrede hen til sin hund og i stedet for bare at sætte flexlinen, han havde i hånden på, så hunden kom under kontrol, bad han den om at sætte sig, hvilket den på ingen måde reagerede på. Så rørte han ved den og samtidig tog fanden ved den. Ind i buskene røg den, gøede helt vildt og fik jaget et eller andet ud, som skrigene løb ind mellem bygningerne ved gymnasiet. Hunden efter det, piberiet holdt op, manden slentrede igen adstadigt efter sin hund. Jeg tænker den fik nedlagt byttet.

Var jeg forarget? Blev jeg vred? Ja, for det var helt tydeligt, at det ikke var første gang, den var på jagt. Og her tænker jeg ikke på arbejde som jagthund, men på jagt på egen pote.

Har man en jagthund med masser af jagtegenskaber, så mener jeg man har pligt til at sørge for at den ikke jager noget, der kan tage skade af det. Lige så vel som man, som hyrdehundeejer, skal sørge for at hunden ikke hyrder uhensigtsmæssigt.

Sagde jeg noget til manden? Nej, det gjorde jeg ikke, for jeg tænker, at når man opfører sig som han gjorde, så er man uden for pædagogisk rækkevidde, og så er det omsonst, at forsøge med dialog.